Vigtig info til alle ryttere

Vigtig info til både store og små ryttere og deres forældre

Her har vi samlet en masse information, der gør det både sjovere og mere sikkert for dig og din hest at gå til ridning.

Kom i god tid – helst ½ time før du skal ride!

Heste er flokdyr, så jo mere tid du bruger med at strigle og hygge om din hest inden du skal ride, jo bedre bliver din ridetime.

Heste kan sagtens blive både stressede og utrygge, hvis det hele skal gå for stærkt. Og så er de ikke så sjove at ride på. I værste fald kan der opstå farlige situationer i stalden eller på banen.

Det kan godt være, at din hest allerede er på banen, men under alle omstændigheder skal du være i stalden allersenest 15 minutter, før din time starter, så du er klar og afslappet, når timen går i gang.

Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet
Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet

Hvad hvis jeg er forsinket?

Sikkerheden er vigtig for os her i Furesø Rideklub.

Hvis du kommer senere end 15 minutter, før timen starter, kan du ikke regne med at kunne deltage i timen, med mindre ridelæreren giver dig lov.

Hvis du er forsinket, og ikke kan være der ½ time før timen starter, skal du ringe til staldtelefonen på tlf 22 92 86 42 og give besked.

Opsadling og tid

For hestens skyld skal du først begynde at sadle op 15 minutter før din time starter (ikke tidligere), og trense skal du først sætte på 5 minutter før timens start.

Ridetimen starter, når I trækker ind i stalden.

I skal gå ind i samlet flok, da heste jo er flokdyr, og rideskolehestene bliver urolige, hvis der pludselig er nogle af dem, der går deres vej, mens andre bliver stående.

Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet
Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet

Omgang i stalden

Når du omgås hesten, er det meget vigtigt, at den ikke står bundet, med mindre der er nogen, der holder øje med den.

Derudover skal du – inden timen starter – fjerne grimer, træktov og andet fra boksene.

Dette er meget vigtigt, da hestene kan komme voldsomt til skade, hvis de fx får benet viklet ind i et træktov eller lignende.

Derudover skal du for alles skyld lægge lånestrigler, grimer og andet på plads – både før og efter timen.

Påklædning i stalden og på banen

Sikkerhed er vigtig, når du omgås heste. Derfor synes vi, det er en rigtig god idé, at du tager din ridehjelm på, inden du skal håndtere din hest (dvs. inden du skal strigle og sadle op).

Du SKAL altid have hjelm på, når du rider, og som rideskoleelev skal du også have den på, når du henter heste på folden.

Derudover vil det være en rigtig god idé med en ridevest, både når du rider og henter på folden. Vesten kan være med til at beskytte dig – både hvis du bliver, sparket eller hvis du falder af.

Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet
Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet

Færdsel på banen for andre end ryttere og heste

Når man rider, kan det være meget forstyrrende for ryttere og heste, hvis der er andre på banen end dem, der rider.

Derfor er der af sikkerhedsgrunde ingen adgang på banen for andre, når timen er gået i gang, med mindre ridelæreren giver lov.

Dog har vi en opvarmet rytterstue på 1. sal, hvor man kan sidde i varmen og drikke en kop kaffe og snakke, mens der bliver undervist.

Tilskuere, søskende og høje lyde

Det skal være hyggeligt at gå til ridning – også for tilskuerne. Derfor har vi en opvarmet rytterstue på 1. sal, hvor man kan sidde i varmen og drikke en kop kaffe og snakke, mens der bliver undervist.

Hvis læreren er indforstået med det, kan man også opholde sig ved barrieren, så længe støjniveauet ikke går ud over undervisningen.

Pludselige høje lyde kan betyde fare, og hestene kan reagere ved at stikke af. Så skrig, råb, og leg hører ikke hjemme, når der er rideundervisning.

Hvis man har helt små søskende med, der er for små til selv at forstå, hvad der kan ske, hvis de larmer, løber eller bliver kede af det, er forældrene meget velkomne til at tage dem med op i rytterstuen, hvor de er uden for hørevidde af hestene.

Der er selvfølgelig ikke tilladt at komme med tilråb til rytterne, eller som vi desværre HAR set, læne sig ind over barrieren og give en hest, man syntes gik for langsomt, et klask i numsen.

Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet
Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet

Sikkerhed kommer først

Søskende er meget velkomne. Da stedet er også en arbejdsplads med mange maskiner og landbrugsredskaber, er det forældrene, der er ansvarlige for børnenes sikkerhed, og for at holde dem under opsyn.

Det er selvfølgelig ikke tilladt at lege på eller ved landbrugsmaskinerne.

En traktor kan hurtigt udgøre en stor fare, hvis man får pillet ved de forkerte håndtag.

Hvordan tænker hesten?

Her er lidt om hestenes måde at tænke på, og hvordan du som tilskuer kan være med til at gøre det sikkert for rytteren. 

Heste er flugtdyr, så hvis nogen pludselig løber, tænker de, at der nok er fare på færde, og at det er tid til at stikke af.

Når en hest pludselig beslutter sig for at stikke af, så ”smitter” den ofte de andre, der også bliver urolige. Resultatet kan være, at flere ryttere falder af, og i værste fald, at de eller hestene kommer til skade.

Så lad være med at løbe hverken i stalden, ridehuset, eller nogle steder på grunden, da heste i boksene og på markerne også kan komme til skade.

Furesø Rideklub tilbyder de bedste rammer for dig, der elsker heste I Sammenhold, gode oplevelser og venskab | Vi sætter hestens trivsel og sundhed i højsædet

Tak for din forståelse

Vi håber, at alle der færdes i rideklubben, vil tage ovenstående til efterretning, så vi alle kan nyde vores fælles interesse – nemlig de dejlige heste.